Jores Okore er kåret til årets U21-talent. Den stærke forsvarer har fået debut på A-landsholdet og prøvet kræfter med verdens bedste spillere i Champions League. Når han engang skal videre fra FC Nordsjælland har han mod på de fleste store ligaer, men kommer opkaldet fra Premier League, går Okores drøm i opfyldelse.